Klubmodul henter siden
TeamGym Nano (5 - 8 år)
09
Info

Hold 09 TeamGym Nano 
Nanohold med mulighed for deltagelse i TeamGym - konkurrence
Piger (5 - 8 år)
Er du pige mellem 5-8 år (født årgang 2017, 2018 eller 2019) og er du vild med sjov og udfordrende gymnastik, så er dette hold måske noget for dig. 
TeamGym Nano er et hold, hvor der vil være fokus på motivation og grundteknik i gymnastikken.
Hvis du har drømmen om at blive en dygtig konkurrencegymnast, blive en del af teamgym verdenen og måske stå med en medalje om halsen, så er holdet det helt rigtige for dig. 
Vi vil blandt andet træne gymnasternes smidighed, balance, styrke, kropsbevidsthed, kondition og koordination. Vi vil lave tonsvis af kolbøtter, vejrmøller, ophop, araberspring, flik flak, balancer, saltoer, øve split, spagat og meget mere. Vi tilpasser niveauet til hver gymnast og udfordrer, hvor der er behov.
Vi ønsker ærlighed og åbenhed i dialogen med jer forældre. Det er vigtigt at barnet har det sjovt og glæder sig til træningen og vi vil i samarbejde med jer gøre hvad vi kan for at det lykkes.
Holdet hører under kategorien TeamGym, og vil dermed være en forsmag til hvad konkurrence verdenen byder på. Her trænes der i tre forskellige discipliner; rytmeserie som består af øvelser og momenter (balancer, hop mm) til musik, banespring på en airtrack og trampolinspring i minitrampolin. 
På TeamGym Nano vil der være deltagelse i en begynderkonkurrence som ligger i weekenden d. 3-4 maj 2025 og det forventes at gymnaster og forældre er indforstået og har lyst til dette. Det betyder også at vi har forventninger og krav til gymnasterne og jer forældre.
Vær opmærksom på, at hvis din datter er årgang 2019, er hun for lille til at deltage i selve konkurrencen, men at året vil blive brugt på at træne teamgymdisipliner og gøre hende konkurrenceklar til sæsonen efter.
Vi forventer at pigerne har lyst til at lave gymnastik, både spring og rytme, samt lyst til at deltage i konkurrencen. Vi forventer opbakning og engagement fra jer forældre, samt tilbagemelding på beskeder undervejs i sæsonen.
Vi træner hver onsdag fra kl. 16.15-17.45 i Hal 2 i Vallensbæk idrætscenter. Derudover træner vi én søndag om måneden fra kl. 10.00-12.00 på Pilehaveskolen. Se nedenfor hvilke dage vi træner om søndagen.
Det forventes at både onsdags og søndags træningerne prioriteres. 
Derudover vil der komme ekstra træninger i et springcenter. Datoerne for disse ture kommer senere.
I forbindelse med deltagelse i konkurrence vil der forekomme egenbetaling. 
Vi afholder et forældremøde i starten af sæsonen.
Vi glæder os til at se jer og vi kan slet ikke vente med at komme i gang.

De bedste hilsner fra trænerteamet.


Søndags træninger:

Søndag d. 29 september

Søndag d. 27 oktober

Søndag d. 24 november

Søndag d. 8 december 

Søndag d. 19 januar

Søndag d. 16 februar

Søndag d. 30 marts

Søndag d. 27 april

Søndag d. 25 maj

Søndag d. 22 juni

Læs mere
Startdato
04.09.2024
Slutdato
25.06.2025
Tid/Sted
Onsdag 16:15-17:45 Vallensbæk Idrætscenter, Hal 2 Søndag 10:00-12:00 Pilehaveskolen, Tumlesalen
Vælg venligst hvilken betalingsmåde du vil benytte
Forklaring af ratebetaling
Vælger du ratebetaling, betales der 4 rater i alt.

Ved tilmelding betales 3. rate a 350,00 kr.
Plus 700,00 kr. for 1. og 2. tidligere rate(r)
Total betaling ved tilmelding = 1050,00 kr.

Totalpris for hele sæsonen ved ratebetaling 1400,00 kr.
Næste rate forfalder
01.01.2025 .
Du modtager en email & sms, 10 dage før raten skal betales.

Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram